|
Personlig henvendelse
Du kan altid komme forbi til et personligt møde med en af vores rådgivere på vores kontor i København eller Vejle. Vores rådgivere har tavshedspligt. Du behøver ikke sige dit navn når du taler med vores rådgivere, du kan være anonym.
Hvis ikke du har mulighed for at komme til en samtale hos os, kan en rådgiver også mødes med dig et andet sted. Det kan kan være hos din læge, din skole eller sagsbehandler. Vi kan mødes overalt i Danmark, men vi mødes aldrig derhjemme hos dig eller hos dine venner.
Et møde med os er uforpligtende og betyder ikke at du skal tage imod hjælp. Du kan også bare tale med os for at få vendt din situation. Ring til 70 27 03 06 for at lave en aftale med en af vores rådgivere. Du kan ringe hver dag fra kl. 9 til 15, samt torsdage fra kl. 19 til 22. |