Vin, svin og fyre forbudt

Af Kristina Abu-Khader Aamand

Jeg kom hjem fra skole en eftermiddag, og i samme sekund jeg trådte indenfor kunne jeg mærke at der var noget galt. Min far, som var muslim, min mor katolik, sad i stuen, og deres ansigter var meget alvorlige. Årsag: de havde fundet et kondom i min lomme. Hvis jeg var vokset op i en familie med et åbent sind, kunne det tænkes at de havde sagt: Hvor er det godt du passer på dig selv min pige.

Men i min klan var kampråbet: svin, vin og fyre forbudt! Derfor var kondom lig med kæmpe katastrofe. Og det værste var, at der ikke engang havde været noget syndig sex involveret. Jeg havde fået kondomet på en skoleudflugt. Jeg forsøgte at forklare mig, men stemnings barometeret stod på stening. Sjovt nok overvejede jeg ikke at konfrontere mine forældre og sige, ”hvem f... har givet jer ret til at rode i min frakke?” For sådan var det bare. Intet var privat og alt blev bedømt. I mange år, sang jeg med på mine forældres sang. Jeg holdt mig langt væk fra fødselsdage, fester og forelskelser. Jeg fik lov til at tage med på hyttetur, på den særlige betingelse, at der blev lavet en pige-hytte.

Da jeg startede i 2. G skete der noget. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg kunne gøre lige hvad jeg havde lyst til, så længe jeg holdt det hemmeligt. Men da min vildeste erfaring var at sove i pigehytten på Bornholm, var jeg ikke ligefrem klædt på til en tur i byen – hvis du forstår. Så når mine veninder sippede vin, bundede jeg Bacardi og brækkede mig. Jeg dansede på bordene på in-steder i CPH iført meget lidt tøj, og det lykkedes mig oven i købet at blive smidt ud enkelte steder. Den pæne pige var væk, i hvert fald efter solnedgang. Men det var ikke en fed fest, for min samvittighed gjorde ondt. Og hvis jeg havde fået mere frihed hjemmefra, så ville jeg sandsynligvis ikke have haft det store behov for at gå amok.

I dag er jeg en nogenlunde tjekket mor til fire, og en gift kvinde. Min kære mand er pakistaner, og opdraget med ”minus svin, ingen vin og en ornli’ syg øse”. Vi har fundet vores egen måde at gøre tingene på, men det er en helt anden historie som du må få en anden gang. Min pointe er, at vi begge har lært, at man ikke beskytter sine børn ved at kontrollere og kommandere. Desværre kan man heller ikke kan lære en kamel at flyve: nogle forældre er simpelthen ikke klar til at forstå, hvordan det er at være et lille brunt hoved i den store hvide verden. Og det kan være svært at tale med sine forældre om ting som man ved de ikke tolererer.

På etniskung.dk kan du lufte dine tvivl, stille dine spørgsmål og samtidig være helt anonym. Det er et trygt sikkert site, som er til for at hjælpe dig.

Med ønsket om alt det bedste

Kristina