|
Disse spørgsmål er baseret på spørgsmål vi meget ofte får, men er ikke emails som unge har sendt til os. Din email vil altså ikke blive offentliggjort på hjemmesiden så andre kan læse din historie.
På ferie i Pakistan
Hej, jeg er en pige på 17 år, mine forældre kommer fra Pakistan. Jeg er forelsket i en fyr, men mine forældre ved ikke noget om det, de er meget optagede af hvad andre mennesker synes og sådan noget, især min far, hvis du forstår hvad jeg mener… Mine forældre kontrollerer mig helt vildt meget, især de sidste par år….. Jeg må næsten ingenting, skal bare i skole og tilbage igen. Jeg kan ikke holde det ud mere... De tjekker min taske og mobil telefon osv... De er begyndt med at tale rigtigt meget om Pakistan om at jeg skal derhen og være der et stykke tid hos min moster. De har allerede gjort det med min ældre søster for et par år siden og hun blev gift der. Nu skal vi til Pakistan på sommerferie og jeg er begyndt at blive lidt bange, fordi jeg ikke gider tage til Pakistan og ikke vil giftes som min søster. Kan I hjælpe mig?
Gravid
Hej, jeg er en tyrkisk pige på 16 år og har lige fundet ud af at jeg er gravid… Mine forældre og brødre må ikke få det at vide, jeg tør ikke tænke på hvad de kan finde på, de bliver tosset hvis de hører at jeg er gravid! Hvad skal jeg gøre?!
Giftes?
Hej jeg er 23 år og har et problem. Mine forældre er meget traditionelle og religiøse og har altid været meget bekymrede for deres ære og deres ansigt udadtil, de er sig meget bevidste om vores kultur. De kom fra Afghanistan for 18 år siden. De har i lang tid talt om en fyr som de kender i Afghanistan som jeg skal giftes med, det har været aftalt i lang tid og han skal komme til Danmark, via familiesammenføring. Jeg sagde i starten at det var fint nok, men troede ikke at det virkelig ville ske…Jeg ønsker dog slet ikke gifte mig med ham. Men mine forældre vil ikke høre efter når jeg prøver at sige noget til dem om det. De mener, at det vil være godt at gifte sig med ham, vores familier har det godt sammen og han er en god mand. Jeg vil ikke såre mine forældre eller være uden respekt for dem, men jeg føler at jeg slet ikke har noget at sige om det her….Hvad skal jeg gøre for at de hører efter?
Flytte hjemmefra?
Hejsa, jeg er 18 år og har det skidt derhjemme. Mine forældre ved ikke hvordan jeg har det, jeg har aldrig virkelig kunne tale med dem eller noget. De kommer fra Irak og er meget strenge og min far er syg og har slået min mor og også mig og mine søskende da jeg var lille…. Jeg kan ikke holde ud at være hjemme mere, jeg føler at jeg bliver kvalt, de behandler mig som et barn, jeg må ingenting, skal bare i skole og job og passe mine søskende… Jeg vil gerne komme videre med min uddannelse men det tror jeg ikke jeg kan lige nu, jeg har bare så skidt….Har overvejet om jeg ikke bare skal flytte hjemmefra, men det vil de aldrig acceptere….Kan I hjælpe mig?
|