Væk fra denne side
 
Føler du dig presset, truet eller kontrolleret af din familie? Står du med problemer, der har med din families ære at gøre? Etnisk Ung tilbyder professionel, anonym rådgivning.

 
 

Genopdragelsesrejser

Etnisk Ung har et særligt tilbud til børn og unge, der frygter at blive sendt på en genopdragelsesrejse eller kommer hjem efter et ufrivilligt ophold i familiens hjemland.


En genopdragelsesrejse er, når unge - mod deres egen vilje eller uden at blive spurgt - bliver sendt til deres forældres hjemland i en længere periode for at bo hos et familiemedlem eller andre.

Det kan have store personlige og psykiske konsekvenser for unge, hvis de ufrivilligt bliver sendt på genopdragelsesrejse til familiens oprindelsesland.

Piger og kvinder kan bl.a. risikere at blive udsat for kvindelig omskæring (FGM) under en genopdragelsesrejse.

Læs mere om FGM her

 

Hotline

Unge, der frygter at blive sendt - eller har været - på genopdragelsesrejse, kan døgnet rundt ringe til hotline 70 27 76 66 og få konkret rådgivning og vejledning.

 

Udrejseblanket

Udlændinge,- Integrations- og Boligministeriet har udformet en udrejseblanket til unge, der frygter at blive sendt på en genopdragelsesrejse.

Blanketten skal øge myndighedernes mulighed for at undersøge sagen, hvis den unge ikke vender tilbage til aftalt tidspunkt. 

Blanketten udfyldes med så mange rejseoplysninger som muligt. Fx rejsedestination, aftalt hjemrejsetidspunkt , oplysning om fly, kontaktpersoner i oprindelseslandet og i Danmark. 

Som fagperson er det vigtigt at følge op med en grundig vejledning til den unge.

Hent udrejseblanketten her

 

Støtte til hjemvendte børn og unge

Børn og unge, der er kommet tilbage til Danmark efter et længerevarende udlandsophold hos familien kan få tilbudt hjælp.

Unge under 18 år har mulighed for at få rådgivningssamtaler.

Unge over 18 år har mulighed for at blive tilbudt psykologhjælp.

 

Børn og unge kan ringe døgnet rundt på vores hotline 70 27 76 66 og få rådgivning.
Udenrigsministeriets globale vagtcenter

Unge, der frygter, at deres familie er ved at planlægge et tvangsægteskab eller ønsker at sende de på genopdragelsesrejse i udlandet kan ringe til Udenrigsministeriets globale vagtcenter på telefon 33 92 11 12.

Læs mere her

 
Jeg tænkte bare på at overleve

Læs om Yasmins oplevelser af ensomhed og svigt, da hun blev efterladt to år i Iran mod sin vilje. Yasmins ufrivillige ophold i Iran har medvirket til, at hendes forhold til sine forældre er blevet ødelagt og at hun i dag opholder sig på et krisecenter.

Læs interviewet her

 

Interview med Susanne W. Fabricius

I juni 2016 lancerede Etnisk Ung en ny kampagne om genopdragelsesrejser. I den forbindelse satte projektchef Susanne W. Fabricius fokus på, hvilke konsekvenser det kan have for unge at blive sendt på genopdragelsesrejse, samt hvad man kan gøre for at hjælpe.

Læs interviewet her

 

Efterladt i Somalia

Lyt til Essa Muhammeds historie om at blive efterladt af sin far som 11-årig i et land, hvor man ikke engang kender sproget.

Essa Muhammed fra Århus fortæller sin historie i radioprogrammet Zornigs Zone.

Hør programmet her