Væk fra denne side
 
Føler du dig presset, truet eller kontrolleret af din familie? Står du med problemer, der har med din families ære at gøre? Etnisk Ung tilbyder professionel, anonym rådgivning.

 
 

Få tilbud om en mentor

Mange unge, der har brudt med deres familie, føler sig enormt alene i verden. Derfor kan du få tilbud om at blive en del af mentornetværket CONNECT. Tilbuddet er et samarbejde med Ungdommens Røde Kors, der rekrutterer de frivillige mentorer.

 

Hvad er en mentor?

Som en del af mentornetværket får du to kvindelige mentorer, der kan mødes med dig hver uge og tale om, hvordan det går. De frivillige kvinder har selv erfaring med studier, arbejde og at flytte hjemmefra. De kan derfor hjælpe dig med praktiske udfordringer ved at bo alene, motivation til studierne, opbygge nye venskaber eller bare muligheden for at have nogle at tale med om dine problemer.

 

Hvem kan få en mentor?

CONNECT er et tilbud til unge kvinder med minoritetsbaggrund i alderen 18 til 30 år uden børn. Hvis du gerne vil benytte dig at tilbuddet eller bare vide mere om CONNECT, så send en mail med dit telefonnummer til connect@urkmail.dk. Så vil du blive ringet op af en kvinde fra projektet, der bliver din kontaktperson. I aftaler et møde, hvor du kan høre mere om projektet, så du kan finde ud af, om det er noget for dig.