Væk fra denne side
 
Føler du dig presset, truet eller kontrolleret af din familie? Står du med problemer, der har med din families ære at gøre? Etnisk Ung tilbyder professionel, anonym rådgivning.

 
 

Typiske spørgsmål og svar

Her kan du se nogle af de spørgsmål andre stiller om mødommen. Spørgsmålene er ikke en gengivelse af de mails, vi får tilsendt. Du behøver ikke være bange for, at din mail bliver offentliggjort på vores hjemmeside, så andre kan læse den.

Hvad er en mødom?

Mødommen, også kaldet mødomshinde eller jomfruhinde, er en lille slimhinde, der sidder omkring 2-3 cm inde i skeden. Ordet ’hinde’ er lidt misvisende, da det ikke handler om en lukket hinde, men om en åben ’krans’ i skeden. Hinden har nemlig altid en åbning, så menstruationsblod kan komme ud.

Hinden er altså ikke en ’lukket’ ting, der kan sprænge. Den har allerede en åbning, så kvinden kan bløde hver måned. Hos nogle kvinder er den helt lukket. Disse kvinder skal opereres, så de kan få menstruation.

Ikke alle kvinder er født med en mødomshinde. De kvinder, der har en mødomshinde, har alle sammen en forskellig hinde, ligesom alle kvinder har et forskelligt ansigt. En hinde er heller ikke bevis for, at kvinden er jomfru. Forskning viser, at nogle hinder kan ses i kvinder, der ikke længere er jomfruer, og at hinden i nogle tilfælde ikke kan ses hos kvinder, der er jomfruer.


Kan en mand bedømme, om en kvinde en jomfru, når man har sex, fordi en jomfru er mere stram?

Det er en misforståelse, at en jomfru er mere stram end en ikke-jomfru. Skeden består blandt andet af en slimhinde og muskler og er elastisk. Tænk på, at skeden skal kunne udvide sig så meget, at et barn skal kunne passere ud.

En mand kan ikke bedømme, om en kvinde er jomfru eller ej, når man har sex. Alle kvinder er nemlig skabt forskelligt, ligesom alle mænd er skabt forskelligt. Hvor stram kvinden føles afhænger af mange faktorer, blandt andet størrelsen på mandens penis, hvor ophidset kvinden er, om kvinden er anspændt i underlivet, osv.

 
Bløder alle kvinder første gang de har sex? 

Det er en myte, at alle kvinder bløder første gang, de har sex. Flere undersøgelser viser, at rigtigt mange kvinder ikke bløder første gang.

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om en kvinde bløder ved det første samleje. Hvis kvinden er ældre, er der mindre sandsynlighed for en blødning, da hinden pga. det kvindelige kønshormon østrogen bliver mere elastisk og mindre tilbøjelig til at bløde.

Faktorer såsom mandens penis-størrelse, stress og angst hos kvinden, kvindens fugtighed ved samlejet, osv. har også en betydning for, om kvinden bløder eller ej. Ofte kan en blødning være tegn på, at et lille blodkar i skeden er gået i stykker.


Vil jeg bløde på bryllupsnatten, hvis jeg får en operation?

En operation er ingen garanti for en blødning, første gang man har sex igen. Operationen giver desuden ikke en ny mødom, men blot et par sting i skeden for at indsnævre skeden.

Formålet er, at indsnævringen skal øge muligheden for, at der opstår en blødning, når forsnævringen giver sig, næste gang kvinden har sex.


Kan lægen se, om jeg stadig har min mødom?

Mange tror, at en læge blot ved at kaste et enkelt blik på en kvindes underliv kan se, om hun er jomfru eller ej. Det er ikke korrekt. Selv speciallæger med stor viden på dette område, vil ikke med 100 % sikkerhed kunne se på en kvinde, om hun har haft samleje eller ej.

Nogle forskere mener, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at tjekke om en kvinde er jomfru - heller ikke for en læge - da hinden findes hos nogle ikke-jomfruer og ikke altid findes hos jomfruer.

Det er umuligt for familiemedlemmer og kommende ægtemand at se, om en mødom er intakt.


Jeg tør ikke snakke med min læge, for jeg er bange for, at min familie får noget at vide.

Hvis du er 18 år eller ældre, har din familie ikke ret til at vide noget om dine helbredsoplysninger. Hvis du ikke stoler på din læge, kan du henvende dig til fx Sex og Samfunds præventions- og rådgivningsklinik.

Hvis du er under 18 år, har lægen ligesom alle andre borgere pligt til at give kommunen besked, hvis lægen mener, at du har behov for særlig støtte og hjælp.

Hvis du er bange for, at dine forældre får besked om dette, er det vigtigt, at du snakker med din læge og kommunen om, hvad du frygter vil ske, når din familie får besked.

Du kan selvfølgelig også altid kontakte vores rådgivere på hotline 70 27 76 66 for hjælp i sådan en situation.