Væk fra denne side
 
Føler du dig presset, truet eller kontrolleret af din familie? Står du med problemer, der har med din families ære at gøre? Etnisk Ung tilbyder professionel, anonym rådgivning.

 
 
Ny viden om dobbeltliv og tabuer

 

I slutningen af 2014 afholdt Etnisk Ung den årlige konference om æresrelarede konflikter. Temaet for konferencen var Dobbeltliv, og vi har samlet en række artikler fra vores oplægsholdere. Nedenfor er en oversigt over artiklerne, og du kan downloade hele artikelhæftet her (pdf).

 

Dobbeltliv har alvorlige konsekvenser

Af Susanne W. Fabricius

Stress, angst og depression er blot nogle af konsekvenserne ved at leve parallelle liv. Derfor er det vigtigt, at vi som fagfolk er opmærksomme på, hvorvidt de unge vi møder, lever under de vilkår, vi her har valgt at kalde dobbeltliv.

 
At tale om LGBT i den arabiske verden

Af Madian Al-Jazeera

Hvordan taler man om sex og seksualitet, hvis man ikke har ord for det? Den udfordring har en række arabiske aktivister taget på sig. Med et nyt ordforråd på arabisk ser det nu ud til, at der er ved at ske noget på området i hele Mellemøsten.

 

Behovet for og konflikten i at forene kultur, religion, seksualitet og kønsidentitet

Af Amaa Asare-Nyako

Sabaahs målgruppe skal forholde sig til majoritetens holdninger til homoseksuelle, transkønnede og biseksuelle, og bliver derudover stigmatiserede på grund af deres etnicitet. Men den største begrænsning møder de i de etniske minoritetsmiljøer. De bryder nemlig med de dominerende kønsnormer i familiernes kultur, hvilket er forbundet med en lang række tabuer.

 
Drenge som ofre og potentielle lovovertrædere

Af Astrid Schlytter

I mange dele af verden er ære en acceptabel årsag til at kontrollere piger og kvinder. Æresvold mod piger og kvinder udgør ifølge FN en systematisk trussel mod piger og kvinders liv.

 
Når søskende udøver social kontrol

Af Susanne W. Fabricius

Brødre spiller ofte en rolle i udøvelsen af social kontrol i æresrelaterede konflikter. Men de dybereliggende mekanismer bag den relation bør vi være mere opmærksomme på – den har nemlig stor betydning for at kunne forstå konflikterne og hjælpe de unge.

 
Dobbeltliv sætter dybe spor i psyken

Af Basim Osman

Svigtende selvværd, voldsom skyldfølelse, problemer med at udvikle nære relationer, isolation og ensomhed er nogle af konsekvenserne for unge, der lever et dobbeltliv. Vi har bedt psykolog Basim Osman forklare, hvilke konsekvenser de unge står overfor, og hvordan man kan hjælpe dem videre i livet.

 
Vi skal tale mere åbent om seksualitet

Af Naveed Baig

At navigere rundt mellem samfundets, kulturens, familiens og religionens rammer for sund seksualitet er en stor mundfuld for et ungt menneske – derfor skal vi blive bedre til at tale om seksualitet og intimitet i øjenhøjde med både unge og deres forældre.