Væk fra denne side
 
Føler du dig presset, truet eller kontrolleret af din familie? Står du med problemer, der har med din families ære at gøre? Etnisk Ung tilbyder professionel, anonym rådgivning.

 
 

Religiøse vielser

Etnisk Ung tilbyder rådgivning til forældre, hvis børn har indgået eller skal til at indgå en religiøs vielse - både med og uden forældrenes samtykke.

 

Religiøse vielser betragtes i nogle miljøer som langt mere bindende end borgerlige vielser. Det kan derfor få omfattende og langvarige konsekvenser for unge, der bliver presset til en religiøs vielse, eller som frivilligt går ind i det og senere vil skilles. Især for kvinder kan det være svært. 

Forældre, der erfarer, at deres børn står i en sådan situation, kan få telefonisk rådgivning, personlige møder og samtaler, hvis der er behov for dette.

 

Rådgivningen om religiøse vielser retter sig mod:

  • forældre, uanset etnicitet, hvis børn har indgået en religiøs vielse uden forældrenes samtykke
  • forældre, uanset etnicitet, der billiger, at deres børn indgår i religiøse vielser, men som gerne vil have hjælp til at overskue konsekvenser og muligheder

 

Vores rådgivere har særlige kvalifikationer til at rådgive og støtte forældre, som gerne vil vide mere om, hvad en religiøs vielse er, og hvilke konsekvenser den kan have for deres barn.

 
Rådgiverne kan kontaktes på 70 27 03 66 /alle hverdage 9-15