Væk fra denne side
 
Føler du dig presset, truet eller kontrolleret af din familie? Står du med problemer, der har med din families ære at gøre? Etnisk Ung tilbyder professionel, anonym rådgivning.

 
 

Livet er en bog, du selv skriver

Angst, spekulationer, bekymringer, somatiske lidelser, ubevidste handlinger, mindre depressioner, ansvar, skyld, skam, overlevelse, psykisk pres, udfordringer, kontakt mellem tanker og følelser, glæde, stolthed, faglighed, kontrol, bevidsthed, personlig udvikling… Alle disse sager og følelser kender jeg til fulde.

Af Gülten Eminovski Gedik

Jeg er født og opvokset i Danmark, mine forældre er fra Makedonien, og jeg er uddannet pædagog og psykoterapeut.

Jeg er vokset op i en kollektivistisk familie, dvs. familien og familiens ønsker var vigtigst, vigtigere end det enkelte familiemedlems ønsker – vigtigere end noget andet. Jeg husker min barndom som noget stort, for det var dér, mit liv begyndte. Jeg fik masser af kærlighed i min barndom men intet legetøj.

Frihed til egen handling har altid været begrænset, da jeg boede hjemme. Jeg søgte altid opmærksomhed for at blive bekræftet i mit køn. Opmærksomheden fik jeg ved at arbejde meget på de rigtige steder såsom Magasin og i lufthavnen.

Jeg har oplevet meget modgang i livet, men hvad man ikke dør af, bliver man kun stærkere af! Livet er ikke kun glæde og opture. Virkeligheden er som regel anderledes, end det man selv går og drømmer om. Jeg har lært mange ting i mit liv, selv da det var sværest. Når livet er let, er der ingen problemer, men når vinden vender, oplever man noget i kroppen, som gør, at man bliver bange, ude af kontrol osv. Men det er her, vi mærker LIVET.

At vokse op i Danmark med en anden kulturel baggrund er sværere, end man tror. Men lærer man først trinene til livets dans, så er livet faktisk fantastisk. Jeg er opdraget til at være positiv og se udfordringer frem for begrænsninger i mit liv. Selv når livet er sværest, skal man tænke positivt og dyrke motion, så man kan få overskud og energi til handling.

Jeg har haft mine kampe med mine forældre, men har lært at tage egne beslutninger her i livet. Det har virkelig været en kamp. Min viden kan jeg nu kun give til andre, som står i lignende dilemmaer.


Jeg har personligt valgt at bevare den muslimske kultur samt adopteret den danske kultur. Jeg har valgt, at tage det bedste fra begge kulturer og bruge det i mit liv.

Jeg mener, at livet er som en bog med gode, sørgelige, romantiske, glædelige og triste kapitler, og man vælger selv, hvad der skal stå i bogen, samt hvordan man vil blive husket.

I dag vil jeg takke alle dem, som har hjulpet mig med at finde mig selv – især mine forældre. Min personlige udvikling har givet mig overskud til at se tingene fra fugleperspektiv. Det, at blive bevidst omkring min personlighed, skaber et rum i mit indre som ikke giver dårlig samvittighed, skyld og skam følelse.

Står du over for at skulle træffe et svært valg, eller har du brug for at tale, så kontakt etniskung.dk. De kan måske hjælpe dig til at forstå DIG selv.

Held og lykke på livets rejse.

 

Facebook

dsfældskf ædslkfsæl fkælsdkfdslæ